søndag, marts 09, 2008

Lækre og nemme, koldhævede boller.......

Bollerne sættes på plade med 2 skeer........

Lige fra ovnen: varme og lækre.......
Til morgenmad bagte koldhævede boller - måske de nemmeste boller i hele verden!!! Der skal overhovedet IKKE røres ved dejen med fingrene og de passer sig selv i køleskabet om natten. De sættes i en kold ovn og så skal de spises *S* De er ikke gode at gemme, men de er FANTASTISKE på morgenbordet. De har sådan en lidt sej krumme, som italiensk brød har det - nemmere tror jeg ikke det kan gøres......
Koldhævede boller, 12 stk.:
300 g durummel
300 g hvedemel
ca. 5 dl koldt vand
1 spsk. salt
15 g gær
Rør gæren ud i koldt vand og tilsæt resten af ingredienserne. Rør dejen glat med en (træ)ske, den skal være ret fugtig, da melet suger væske i løbet af den tid den står i køleskabet. Hvis den ikke er fugtig nok, så tilsæt evt. mere vand. Den skal hænge sammen, men bare sådan fugtig. Kom dejen i en oliesmurt skål (VIGTIGT!!), dæk med stanniol og stil i køleskabet natten over. Sæt dejen på bageplade med 2 skeer (den er sådan lidt "sej" og "lang" i det). Sæt pladen i en KOLD ovn og sæt den på 230 grader - lidt mindre hvis der bruges varmluft - og bag i ca. 30 minutter, eller til de er gyldne og gennembagte.
Note:
De kan laves kun med hvedemel, krummen bliver stadigvæk ret sej.
Vores morgenbord bestod af: blødkogte æg, brie, hybenmarmelade (som jeg ELSKER - især ovenpå brie *S*), god skæreost, pålægschokolade (lys, selvfølgelig *S*), jordbærmarmelade, lemoncurd, friske ananasskiver, kaffe og juice - LÆKKERT!!!!!
Her i huset er lys pålægschokolade nærmest en religion - mørk går bare IKKE an!!! Vi har det begge på samme måde - hvilket er praktisk - og spiser helst "Toms"!! Underligt, som der er noget, der bare ikke kan afviges fra. Hvis jeg endelig skal spise Nutella, spiser jeg også kun det "rigtige". Jeg ved godt at det andet er billigere, men det er yderst sjældent at jeg spiser Nutella, så når det endelig sker - vil jeg have "the real thing" *S*

8 kommentarer:

Jette H sagde...

Jamen, hold da op, hvor det ser lækkert ud, og du får det til at lyde nemt og hurtigt.... men det MÅ ta' tid :)

Newyorkerbyheart sagde...

Hej Jette!

Alvorlig talt, så tager det ikke meget tid. Jeg rørte dem sammen i går aftes, lige da vores gæst trådte ind ad døren :-)

Du behøver ikke engang at veje melet af, bare du sørger for at dejen er fugtig. Jeg tror det tog mig max. 10 min. at røre dejen sammen og sætte den i køleskabet. Så tog det mig 5 minutter at sætte dem på plade i morges - det er den tid det tager :-)

Mange hilsner
Birthe

Marianne's mening sagde...

De må altså prøves snart. Måske allerede tirsdag.
De ser ret gode ud.

Jeg har længe savnet en opskrift på nemme boller til en afveksling til kardemommebollerne, jeg plejer at bage.

Newyorkerbyheart sagde...

Hej Marianne!

Så må du helt klart prøve disse, nemmere kan de ikke være - de skal bare spises friske fra ovnen, ellers bliver de lidt kedelige :-)

mange hilsner
Birthe

Jesper sagde...

Det kan faktisk gøres endnu nemmere; min standardopskrift er sådan her:

6 dl vand
800 gram mel
Lidt gær; som to ærter, cirka
Salt

Hele skidtet i en skål, dejkroge på mixeren, give det en ordenlig omgang; gerne 10 minutter. Lad hæve et par timer ved stuetemperatur og så i køleskabet natten over eller mere.

Dejen er ret sej og skal enten klippes over eller man kan lave den til boller med skeer.

Dejen kan stå længe i køleskabet - jeg bar prøvet at have den stående i over en uge og det er ikke noget problem. Hvis man er heldig, syrner den lidt.

Jeg varierer tit melet med lidt havregryn eller hvedeklid eller noget andet groft mel eller hørfrø eller hele hvedekerner (som skal koges først).

Det er nemmere at lave end at gå til bageren og oven i købet super lækkert, mens bagerne her i byen laver brød der er så elendigt at jeg ikke ville fodre grise med det.

Newyorkerbyheart sagde...

Hej Jesper!

Mange tak for opskriften, men jeg ved nu ikke om jeg vil give dig ret i at det er nemmere :-)Min opskrift kræver ikke mere end en ske og skal bare lige blandes sammen - men ellers ligner opskrifterne jo meget hinanden....

Mange hilsner
Birthe

Elisabeth sagde...

uhh mums de boller er bare for lækre! jeg har næsten samme opskrift, bare lavet på kun hvedemel... men skal da vist lige prøve med durum :)

og til forskel fra alle mulige andre "hurtige boller" så ER de her super hurtige at lave!

Newyorkerbyheart sagde...

Hej Elisabeth!

De kan også sagtens laves på kun hvedemel - jeg tror også at originalopskriften er med kun hvede - men jeg synes at durum gør sig godt i gem :-)

Du har helt ret, de er nemme....

Mange hilsner
Birthe