torsdag, maj 17, 2007

Selvforkælelsesdag, del 1.............

French toast med ægte New Hampshire (USA) ahornsirup og dertil friske jordbær og banan........


Sushi med hvidløgsstegte tigerrejer, agurk og mango..........


Se mine flotte sushi, de er MEGET flottere end sidste gang..........


Sådan se de ud tæt på.........


Chimichurri marineret flanksteak..........

I dag er jeg jo så selv hjemme da kæresten er til polterabend - jeg kørte ham afsted kl. 08.20 i morges - og jeg nyder det!!! Ja, det er måske ikke så pænt at sige, men jeg synes at det dejligt at være selv hjemme sådan en hel dag engang imellem. Nogen af Jer der kender det? :-)

Altså, jeg har lavet en MASSE god og lækker mad til mig selv i dag, læst blade og set "pige" film - film som kæresten ikke gider at se sammen med mig.........

Godt at det ikke sker særlig tit at jeg er sådan selv hjemme en hel dag - for så ville jeg kunne trille. Jeg elsker at lave god hyggemad, også selvom jeg kun er mig selv. Faktisk har jeg formået at tabe mig her de sidste måneder, jeg er gået fra en str. 46 til en str. 42 - og er MEGET stolt over det!!!! Faktisk er det ligefør, at kjolen jeg har købt til det bryllup vi skal til, er ved at være for stor..........

Nå, men tilbage til maden: Jeg lavede French toast til morgenmad - jeg ELSKER French toast. Dertil friske jordbær i skiver, banan og noget af det lækre ahornsirup jeg fik fra min familie i USA. Min værtsfar har jo selv lavet det, fra de ahorntræer der er på deres grund.........

French toast:

toastbrød

æg

lidt mælk

lidt vaniliesukker

lidt smør

Æg piskes sammen med en lille smule mælk og lidt vaniliesukker. Toastbrødet dyppes i æggemassen, så det suger væden.......men det må IKKE blive alt for gennemvædet. Smelt lidt smør på en pande og steg brødet på begge sider indtil de er gyldne og let sprøde. Originalt skal det serveres med lidt koldt smør (som smørres på brødet), ahornsirup og meget gerne noget frisk frugt.

Til frokost lavede jeg lidt sushi og de blev MEGET pænere end de blev sidste gang, dem kan I (gen)se her. Jeg lavede nogle med tigerrejer, som var marineret i hvidløg, olivenolie, citronsaft, tabasco og friskkværnet peber. Så stegte jeg og afkølede dem - inden de kom på sushi risen. Det eneste "aber dabei", jeg kom til at putte en lille smule for meget wasabi i rullerne.......


0 kommentarer: